På vores dyreklinik i Hillerød nær Allerød og Fredensborg har vi mange års erfaring med kastrering af hund.
Der kan være flere grunde til, at man ønsker sin hund kastreret. Grundene er ikke nødvendigvis relateret til, at man ønsker at undgå parring.
Fordelene ved kastrering af hund
- Typisk vil hunden blive mere rolig og mindre rastløs
- Adfærdsproblemer vil i nogle tilfælde kunne blive løst
- Evt. aggressivitet kan muligvis mindskes eller helt forsvinde
Ulemperne ved kastration
- Tendens til fedme
- Mere uldet og krøllet pels (på langhårsracerne) der kan være lidt sværere at holde
- Øget risiko for visse kræfttyper
- Risiko for at eventuelle adfærdsproblemer ikke løses eller forværres
Derudover kan kastrering af hund være løsningen på nogle sygdomme relateret til hundens testikler. Sygdomme såsom testikelkræft og forstørret prostata.
Er du i tvivl om kastration kan hjælpe netop din hund (ved fx. aggressivitet og adfærdsproblemer), så er kemisk kastration en god mulighed. Kemisk kastration er en hormon-indsprøjtning, som har effekt i hhv. ½ eller 1 år.
Efter kastrationen vil man kunne opleve, at ens hund tager på i vægt. Dette sker på grund af, at stofskiftet ændrer sig, samt at hundens aktivitetsniveau falder. Af den grund anbefaler vi, at man ændrer hundens foder til diætfoder, som blandt andet kan købes i vores webshop.