Konsultation / sundhedseftersyn
Er din hund, kat, fugl, marsvin, kanin el. blevet syg er du velkommen til at ringe og bestille en tid til en konsultation hos os.
Ved en sundhedsundersøgelse lægger vi vægt på, at dyret er så trygt som muligt. Har dyret lyst og kan tåle det, anvender vi gerne godbidder. Vi starter ofte med en vægt for derefter at undersøge dyret nærmere. Hunde og katte får lov at gå frit rundt i konsultationen så man bedre kan vurdere dyret, haltheder mm. Vi måler temperatur, lytter på hjerte og lunger og føler dyret igennem.
Muligvis bliver vi nødt til at låne dyret et par timer til yderligere undersøgelser som røntgen, blodprøver, urinprøver, hudprøver mm.
Efter nærmere aftale kan der arrangeres hjemmebesøg.
8-måneders tjek.
Når hunden er 8 måneder er den kommet i puberteten og vi tilbyder et sundhedseftersyn. Vi snakker om kønsmodning (evt. kastration/sterilisation) vækst, fodring, tandskift, pels, adfærd mm.
Vi rådgiver gerne om køb af nyt kæledyr og henviser også til Dansk Kennelklubs hjemmeside www.dkk.dk ”Vælg den rigtige hund” hvor der gives gode råd til hvilken race der passer til en.
I er altid velkomne til at komme forbi med jeres hvalp og få en godbid, så den bliver tryg ved klinikken.
Hunde skal have en lovpligtig ansvarsforsikring, men det anbefales kraftigt også at tegne en sygeforsikring. Det er ligeledes lovpligtigt at hundene er chippet og registreret i Dansk hunderegister, og dette skal de være inden de forlader opdrætter ved 8-ugers alderen.