Tandbehandling

​Klinikken råder over en moderne tandunit og digital tandrøntgen. Al tandbehandling foregår under sikker narkose og der bliver smertebehandlet både før og efter. Behandlingen foregår ambulant (det vil sige, at dyrene indlægges fra morgen til eftermiddag) og der er mulighed for, at blive her under forbedøvelsen indtil dyret er faldet til ro.

​Vi udfører ultralydstandrensning, kirurgisk ekstraktion af tænder, operationer på tandkød, fjernelse af tilbageholdte mælketænder mm.

Efter endt behandling får dyret sit eget tandkort med hjem med beskrivelse af hvad der er udført.

Over 70 % af hunde og katte over to år har problemer med tænder og mundhule. Det kan starte med plaque der udvikler sig til tandsten og senere til kronisk betændelse af tandkød, der igen kan medføre at tænderne tabes. I værste fald kan det medføre betændelse i kæbeknoglerne. Desuden kan der ske en videreføring af bakterier til blodbanen, som kan medføre sygdomme i hjerte, nyrer, lunger mv. 

Det er vigtigt at få undersøgt tænderne på både hund og kat hos dyrlægen mindst en gang årligt og oftere hos ældre dyr. Mange  problemer med tænder eller tandkød kan forebygges, når man opdager problemerne i tide.

Før tandbehandling​

Efter tandbehandling​

​Symptomerne ved mundhuleproblemer kan være dårlig ånde, vægring ved at tygge hårde ting, savlen, blødende tandkød, belægninger på tænderne og hos kat især rødt og hævet tandkød

Katte har en særlig lidelse: Feline oral resorptive lesions (FORL), i daglig tale kalder man det ofte for "Kattecaries". Sygdommen nedbryder tanden så den resorberes. Det starter i roden på tanden og til sidst kronen, hvor der kommer hul i tanden. Dette er meget smertefuldt for katten, da hele pulpaen og nerven i tanden blottes. Årsagen er endnu ikke klarlagt, men det er muligvis bl.a. genetisk betinget. Den eneste behandling er at fjerne de angrebne tænder så hurtigt som muligt og lade tandkødet hele

​Røntgenbillede af kat , hvor man kan se resorbtion af tanden (kattecaries)

Den voksne kat har 30 blivende tænder og den voksne hund har 42 blivende tænder. Mælketænderne tabes mellem 4 og 6 måneders alderen. I den periode kan der være lidt dårlige ånde pga. tandskift/blødning.​​

Forebyggelse:

​Væn din hund/kat til at få undersøgt munden. Væn dem til at få børstet tænder og fjernet plaquen. Start helst med tilvænning i hvalpe/killingealderen.

Der findes forskellige produkter der kan hjælpe med at holde tænder og tandkød sundt.

Tal med din dyrlæge om hvad lige netop din hund eller kat har brug for.

Skal vi lave et gratis tandtjek på din kat eller hund? Så kontakt os på tlf. 48 26 11 00 - så finder vi en tid.​​

Kontakt klinikken i dag

Udfyld formularen her på siden og vi vil snarest vende tilbage på din forespørgsel.​ Vi glæder os til at høre fra dig!

Hunde, katte & smådyr

Dygtige dyrlæger

Fornuftige priser

Gratis tandtjek

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Dyreklinik i Hillerød med dygtige dyrlæger og fornuftige priser​

Vi behandler både hunde, katte og andre små familiedyr i vores moderne og veludstyrede dyreklinik​ i Hillerød. Har du ikke mulighed for at komme til os, kan vi tilbyde mobil dyrlæge til hjemmebesøg.

​​Vil du se mere af vores arbejde?

Følg med på vores Facebookprofil, hvor vi poster ​billeder af vores spændende arbejdsopgaver.

Besøg også katteklinikken

Katteklinikken er kun for katte. Trygge rammer for dig og din kat. Rolige omgivelser og god tid - Besøg her

Åbningstider​

Mandag – Fredag:

08.00 – 17.00​

Lørdag, Søndag & Helligdage:

Kontaktoplysninger

Selskov Dyreklinik

Frydenborgvej 11 - 13, 3400 Hillerød

Find vej til klinikken

Telefon: 48 26 11 00

E-mail: info@selskovdyreklinik.dk